Jannie i Israel

Godt og blandet

Nyhedsbreve

Arbejde

Billeder

27. februar, Jerusalem

Hej alle sammen

Så gik der tre uger i Israel. Mens i har snestorm og kulde der hjemme, sidder jeg på terrassen og skriver. Kunne man lide øl, var det nok her man ville ta’ en kold Tuborg. Det er ved at blive rigtigt dejligt varmt. Det er til tider så varmt at man faktisk allerede nu, overvejer om man kan holde til sommeren, heden og tørken, der kommer om 1-2 måneder. Hmm… Mon ikke lige det går?
I dag er det Shebat – jødernes hviledag. Den indtræder fredag aften ved solnedgang. Nej rettelse: Før solnedgang. Så man er sikker på at holde hviledagen hellig. Den slutter igen i aften ved solnedgang. Indtil da er vi stort set fanget i lejligheden. Ingen busser kører – ingen butikker har åbne. Tine og jeg har i dag udnyttet tiden til at få gjort hovedrent. Det trængte! Standarterne er ikke helt som der hjemme. Rike kunne godt nok ikke forstå, at vi gad. Hun synes, det var fin rent. Jeg kan få kriller i maven over at vide, at der er indtørret fedt rundt om komfuret, eller at de ting, vi fandt i skabene, ikke var helt rene, da vi kom. Efterhånden er vi nået rundt i alle hjørner og kroge af lejligheden. Der dufter endeligt fantastisk i hele hytten. Er spændt på at se, hvor længe det holder.
Måske kunne jeg i virkeligheden godt leve med skidtet. Det er ikke det værste. Nej, det værste er de kæledyr, vi holder. Inden for den sidste uge har vi fundet fire kakerlakker. De står nu under kopper rundt omkring på værelserne. Vi tror én er død, én godt på vej og den sidste mangler nok lige et par dage mere, til den bukker under. Håber det skræk og advarsel nok for resten af besætningen. Vi er blevet lovet at der vil komme nogle og sprøjte, men som alt andet i Israel, tager det sin tid.
For eksempel har vi stadig ingen varme. Shekel, organisationen vi arbejder for, har lovet at ordne de ting i lejligheden, der ikke fungerer, men men… Vi har nu rykket i tre uger, og stadig sker der ikke noget. Ud over varme mangler vi internet, hvilket, vi ifølge vores kontrakt, har ret til. Vi mangler lys i nogle rum, skodder for vinduerne og ikke mindst at få udryddet kryb. Håber snart, de tager sig sammen, men det lader ikke til det.

Så blev det faktisk tirsdag i mellemtiden. Jeg var på tur i søndags til Qumran, Masada og Dødehavet. Og det var sjovt! Vi startede i Qumran, som er en ruin efter et folk, der levede afsides. De nedskrev deres ritualer og daglige rutiner på de såkaldte Dødehavsruller, man har fundet i omkringliggende huler. 800 ruller er fundet i 12 omkringliggende huler.
Vi legede bjergbestigere op til hule nr. 3. Det var specielt på vej ned, jeg fik lidt blod på tanden. Thomas og jeg tog nogle veje, der vist ikke var de nemmeste. Det var rigtig fedt at kravle rundt på alle fire uden sikkerhedsligne og finde veje ned.
Derefter gik turen til Masada. Herodes byggede denne fæstning på et plateau, som ligger 59 meter over det omkringliggende land. På plateauet blev blandt andet to paladser, kæmpe forrådskamre og cisterner bygget. Folket boede i den ca. fire meter tykke kassematvæg, der omkredsede hele fæstningen. De samlede regnvand i store cisterner. Den største på Masada er 8000 m3. Jeg tvivler på vandet her altid har været lige sundt, men det har betydet, at de kunne overleve. Masada er særlig kendt for denne historie:

I 73 eller 74 e. Kr. ville romerne erobre Masada. 8000 romerske soldater byggede otte lejre rundt om plateauet. De byggede også en mur rundt om Masada for at sikre, at ingen kunne stikke af. Og endeligt byggede de en rampe op ad fæstningens vestside, hvorfra de skulle bryde igennem muren til Masada. De byggede på toppen af rampen et tårn af træ. På modsatte side af muren havde man i mellemtiden bygget en forstærkning af muren. Man lagde jord imellem bjælker af træ. Når romerne prøvede at bryde væggen, kunne de kun trænge igennem den yderste mur. Deres banken på træet resulterede i at jorden blev stampet hårdere sammen, og derved blev mere uigennemtrængelig. Men træ kan jo brænde! Så romerne satte ild til og kunne på den måde trænge igennem. Da de stod næsten med en fod indenfor, var det hen på aftenen. De besluttede derfor at vente til morgenen efter med at overraske jøderne med deres uundgåelige hærgen, plyndren, voldtægt og blodbad. Romerne vendte tilbage til deres lejre, mens folket indenfor gjorde sig klar til deres skæbne. Eller…
De var nemlig ikke helt dumme inden på Masada. De vidste godt, hvilken skæbne der ventede dem, hvis de kom i romernes hænder. Eleazar Ben Yair, som på dette tidspunkt havde kommandoen på Masada, holdte to taler for at overtale sit folk til ikke at lade romerne få deres vilje. Efter anden tale var folket overtalt og denne plan blev ført ud i livet: Hver mand skulle dræbe sin kone og sine børn. Herefter skulle han lægge sig, så han holdt om så mange medlemmer af sin familie som muligt. Ti udvalgte mænd skulle så gå rundt på fæstningen og skære halsen over på mændene. Efter lodtrækning skulle én af de ti, dræbe de resterende ni og til sidst sig selv.
Romerne fandt 960 lig den næste morgen. Kun to kvinder og fem børn var stadig i live.

Man kan diskutere, om det præcis er sådan, det er foregået. Det er for eksempel uforståeligt, hvorfor romerne, når de var så tæt på, ikke gennemførte angrebet, men ventede til næste morgen. Man har også fundet lig ned af siderne, som tyder på, at nogle har taget deres eget liv ved at hoppe ud over fæstningens murer. Under alle omstændigheder har romerne fået en ret lang næse, da de endeligt stormede fæstningen. Jeg synes, det er en fantastisk historie. Selvom der er små nuancer, der er ikke virker helt sandsynlige, vil jeg meget gerne tro på, at et helt folk har trodset romerne.

Nå, det var lige et historisk indblik. Faktisk er denne historie noget helt særligt for det israelske folk – også i dag, da det har skabt en ånd, der hellere dør end overgiver sig. Vi sluttede dagen af i Dødehavet. Det var koldt! Men i kom jeg da. Underligt at flyde rundt uden at træde vande. Og at svuppe rundt som et andet oppusteligt dyr, der ikke kan holde sig under vand.
Alt i alt en rigtig hyggelig og god dag. Visse muskler er en smule ømme i dag, men det er vel sundt nok;) Jeg vil lige tilføje her til sidst, at jeg rendte rundt i shorts og soltop det meste af dagen. Og faktisk er jeg solskoldet!

Nyd Jeres sne og regn i Danmark…

Ha det godt.

Kærlige hilsner
Jannie