Jannie i Israel

Godt og blandet

Nyhedsbreve

Arbejde

Billeder

29. marts, Jerusalem

 Shalom

Så er det blevet tid til en hilsen fra Israel igen.

Stadig sker der så meget her nede, at tiden flyver af sted, og det er nu næsten to måneder siden, jeg tog af sted. Jeg er begyndt på Ulpan, som er hebraiskundervisning. Det er ikke et af de letteste sprog, men vores lærer, Yochi (husk kradslyd i halsen ved udtale af ch), er meget fortrøstningsfuld. Måske lærer jeg det nok en dag. Og det går da også frem ad. Det er en fantastisk oplevelse at kunne forstå prisen på det, man køber, på Shuk’en. Man føler sig ikke helt så meget turist.

            Og dog! For der er nogle ting, som ikke er helt nemme at vænne sig til. For eksempel, at jøderne spiser KOSHER. Det betyder, at de ikke må spise kød og mælk sammen. Forestil dig pizza med ENTEN kød eller ost. Det er jo ik’ pizza! Men det er ikke bare råvarerne, der ikke må blandes i samme måltid. I et kosher køkken er der to ting af ALT. Alt der har med mælk at gøre laves i et ”sæt” køkken og alt med kød i et andet. Endvidere må de ikke indtage mælkeprodukter seks timer efter, de har spist kød. Det er til tider lidt svært at finde rundt i! Men laver man rod i det, går de helt bananas.

            I weekenden var jeg endnu engang i ørkenen. Denne gang med overnatning, kameler, beduinlejr og hele mulitjavsen. De flest af Jer forstiller sig sikkert ørkenen med sand så langt øjet rækker. Og I ser sikkert lige nu for Jer et kæmpe landskab af gyldent, blødt sand med bløde bakker og en bagende sol. GLEM DET. Sådan ser det ikke ud. At man står i en kæmpe sandkasse, kommer man ikke uden om. Men Judæa ørken er lidt mere nuanceret end det. Lige præcis i denne periode blomstre ørkenen, hvilket vil sige, at det ikke er totalt øde. Der er både blomster, buske og til tider træer, som skyder op rundt omkring. Nogle steder er der sågar noget der minder om græsplæne!

            Vi startede lørdag i En Gedi naturpark, hvor vi hikede hele formiddagen. Vi fik set både vandfald og pools, bjerggeder og andre gode ørkendyr. Her efter gik turen til melørkenen. Her skulle vi have set en grotte, men den var desværre lukket. I stedet blev det til godt 1½ times vandring. Sidste stop lørdag var Hanokdim Village, som er en Beduincamp. Her skulle vi overnatte på bedste primitive vis. Vi startede lige med en lille tur på kamelryg, inden det blev mørkt. Så blev i installeret i et meget stort telt, hvor der er plads til ca. 60 overnattende. Jeg kunne allerede her have forudset en MEGET kold nat. Men i disse moderne tiden er der installeret varmeblæser i teltet! Efter aftensmaden spillede Muhammed beduinmusik for os. Det var vældig sjovt. Jeg er imponeret over så meget lyd, der kunne komme ud af hans næse. Lidt specielt, men meget kulturelt.

            Søndag blev vi hentet af to jeeps, som skulle tage os med på opdagelse. Det er ret vildt at køre i jeep i ørkenen. Det går lidt meget op og ned til tider. Vores chauffør gav den også hele armen; kørte stærk, på siderne af wadi’erne, og han viste os også, at det ikke var et problem at få jeepen til at vælte, hvis det var det, man ønskede. Vi kørte i starten i wadi’er, som er udtørrede floder. Vi kørte langs en bjergkæde af salt. 12 km langt, 2 km bredt og 5 km dybt stykke salt. Det kan man måske ikke helt forstille sig, men den er god nok. Jeg har selv smagt bjerget!

            Endnu en gang tog vores guider os med i melørkenen. Denne gang fik vi set, hvorfor den hedder, som den gør. Den er opstået, fordi hele området engang var dækket af vand. Om sommeren når dyrene i havet døde, sank de til bunds, hvor deres knogler har dannet et lag af kalk. Om vinteren tog regnvandet mudder med ned af bjergsiderne, der lagde sig som et lerlag på havbunden. Det er meget tydeligt i dag, hvor vandet er væk, og kalk- og lerlag er tilbage.

            Vi kørte til sidst til et kæmpe krater dannet af et sammenstyrtet bjerg. Det var en lille smule surrealistisk at stå midt i et bjerg. Det var en rigtig fed weekend i ørkenen. Og det er helt sikkert ikke sidste gang, inden jeg skal hjem, at jeg har reddet på kamel eller kørt i jeep!

            Nå, jeg lovede mig selv, at det skulle være et kort brev, men…

Jeg har langt om længe fået lagt lidt af hvert ud på hjemmesiden, www.demiry.dk. Tjek den ud! Dog vil jeg stadig en gang i mellem plage Jer med mails!

Kærlig Hilsen

Jannie