At miste friheden - 28. august
Siden jeg er kommet hjem fra Egypten, hvor jeg mistede min pung, har jeg ikke haft et buskort. Det betyder, at jeg har brugt ti-turskort eller omstigning altså at jeg skulle betale hvert gang jeg trådte i en bus. huha... det er altså ikke rart. Hvor er det bare dyrt! Al unødig kørsel er derfor også blevet aflyst. Ikke noget med at besøge nogen, der boede langt fra. Heldigvis er der kun to dage til, at jeg skal misbruge buskortet for september fuldstændigt vildt og tovligt!
To måneder! - 25. august
I dag er der præcis to måneder til at turen går til Danmark. Jeg synes, det er lige om lidt, at jeg skal sige farvel til mit elskede Jerusalem, mine uundværlige beboere og ikke mindst til alle de gode oplevelser, der for tiden ligger meget tæt.
i dag har jeg også sagt farvel til Rike, vores sambo. Det var godt nok lidt underligt. Tror rent faktisk jeg kommer til at savne hende. hun nåede lige at indrømme, at hun kom til at holde af min rengørinsplan til sidst. SÅDAN! Lige nu er der kun tre af hendes kaffekopper og en gammel gryde med pastarester tilbage fra hende. Senere i dag rykker jeg ind på hendes værelse, med alt habenguttet. Hold fast, der er meget! Godt jeg ikke skal hjem endnu...
Botnisk have - 20. august
I dag har Tina og jeg brugt dagen på at opleve noget af det på inden-jeg-smutter-vil-jeg-nå-at-se-listen. Vi tog i botanisk have, som jeg tænkte måtte være smuk med en masse forskellige farver og specielle blomster. Men nej! ikke just. Til gengæld var der virkelige mange kaktusser og utallige træer, som vi så fik kigget lidt på. Jeg tror også, vi fik siddet på samtlige bænke i parken, for det var ret varmt, og det var ikke lige frem lysten, der fik det ene ben foran det andet.
FCK-Beitar Jarushalaim - 7. august
Er lige kommet hjem fra kamper, som jo endte 1-1. Det var total hyleorkester fra israelernes side. Og selv om lidt over 50 danskere gjorde deres til at opbakke spillere, tror jeg helt ærligt ikke, der var ret mange, som lagde mærke til, vi var der. i princippet også lige meget. Spændende var det!
I morgen går turen så til Egypten. Glæder mig til pyramider og snorkling. Måske endda lidt svømning med delfiner. Det eneste, der er planlagt, er, at vi tager af sted i morgen kl 7, og at vi ved, hvor vi skal sove de første tre nætter. Resten af programmet bliver lagt hen ad vejen. Vi har meget, vi gerne vil. Men jeg tror varmen bliver vores begrænsning. Heldigvis har vi badeferie i baghånden, hvis vi bukker under for sved, sved, sved og atter sved.