Farvel til Ane - 31. maj
Efter fire maaneder i Israel rejste Ane i gaar tilbage til Danmark og Jonas. Vi har vaeret intenst sammen paa det sidste: Loerdag til en - fra min side - taarevaedet gudstjeneste. Soendag tog vi paa bymursvandring rundt om Old City. Foerst fra Jaffa Gate til Lion Gate i blaendende, naesten uudholdelig solskin. Jeg tror kun vi klarede den, fordi den ene konstant mindede den anden om, hvor varmt det var og omvendt. Fra Lion Gate gik turen i gennem Old City tilbage til Jaffa Gate. Her efter paa muren den anden vej rundt til Dung Gate. Vi sluttede af med vandpibe sammen louise paa St. Simon, hvor de begge arbejder.
Hele onsdag var vi ogsaa sammen. Louise, Ane og jeg spiste laekker frokost i German Colony, inden vi som altid onsdag tog i Praestelejligheden. Ane syntes godt nok det var lidt traels, at sidste aften i PL boed paa oplaeg fra Michael Melchior, som er dansk jode og politiker i Knesset. ( Det israelske folketing). Jeg synes, det var rart (og tiltraengt) at faa lidt mere info om den politiske situation her nede.
Igen blev det lidt af en taareperser, at sige farvel til Ane. Meeen... Mon ikke vi faar set lidt til hinanden i Danmark?
Godt der er hud nedenunder! - 24. maj
For jeg skalder i større og større mængder. Nu er turen kommet til venstre armhule! Det er da skørt! Øreflippen skaldelde i forgårs, men det tog jo ikke mere end ti minutter, før den var pillet færdig.
I dag har jeg været i Davidsbyen eller City of David. Det var spændende, men forfærdeligt varmt i den første time, hvor vi konstant gik i direkte sol. Olsen fortalte om de spændende ruiner som er helt fra det tilbage fra år 1700 f. Kr.
Herefter tog vi et smut under jorden. Hvor vi gik i Hizikias' Tunnel. Denne tunnel blev bygget for at lede vandet fra en underjordisk kilde til Siloas Dam. Vi gik i buldermørke, men bukserne smøjet langt op, for der er vand i tunnellen - sjovt nok. Nå, men det var faktisk rigtig dejligt at gå i det helt kolde vand. Og i sådan en fugtig underjordisk hule er der jo altså dryppende vand fra vægge og lofter. Det kunne Louise fortælle os ikke var regn, da vi jo gik i en tunnel med vand. Tak, for det, Louise.
Bag efter lavede Louise, Ane og jeg lasange á la alle vil bestemme her på Kashani St. Ikke dårligt.
Jeg skifter hamp - 19. maj
I dag har jeg haft helt fuldstændigt fri. Jeg burde egentlig have brugt hele dagen i det gode vejr, men tirsdagens sol har er ikke glemt endnu. Formiddagen gik skiftevis med at gøre rent og hive brændt hud af mellem mine bryster. Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre at blive rød kun lige der, men det er vel ligesom med vand, der samler sig i dalen og ikke på bjergtoppen. Eller noget? Det er vist ikke her, det skal tilføjes, at jeg stadig vil være læge.
I morgen går turen igen til Tel-Aviv. Denne gang for at få en smule sol på ryggen. Men først og fremmest for at passe børn. Jan Mortensen, den danske præst i Jaffo, og hans kone Vicka har tre fantastiske unger, som Ane og jeg har fået æren af at passe.
Ellers ser jeg frem til en fantastisk uge med kun 24 arbejdstimer fordelt på mandag, tirsdag og onsdag. Ikke dårlig!
Krabbe, postkasse, tomat, reje... - 16. maj
I går, tirsdag, var Ane, Louise, Tina og jeg på stranden i Tel-Aviv. Det var perfekt strandvejr. Solen var fremme og det blæste, så det var til at holde ud. Desværre er det jo også sådan noget vejr, der er farligt for folk som mig. Jeg mener selvfølgelig jeg smurte og smurte og smurte mig ind i solcreme, og alligevel ligner jeg mest af alt en reje på mave, lår og bryst. Jeg lover mig selv hvert femte minut, at det aldrig sker igen. Men...
Sku' jeg aldrig giftes, eller hvad? - 15. maj
Jo ,maaske skulle jeg.
I hvert fald havde jeg en lidt spoejs oplevelse i gaar. Jeg skulle hente beboerne paa skolen, men missede min bus. Heldigvis stoedte jeg ind i Muhammed, vores chauffoer, som gav mig et lift. Han skulle lige smide en anden flok af i svoemmehallen paa vejen. Og saa oplevede jeg dette.
Her skal det lige tilfoejes, at Muhammed er araber, hvilket betyder, at det nogle gange gaar vildt for sig, naar han konverserer. Derfor vidste jeg ikke helt, om han var sur eller glad, da han kom ind i bilen igen, efter at have toemt bilen.
Muhammed: "So, how are you?"
Huha... Heldigvis ikke sur... Jeg svarede, som det efterhaanden er vanen mere end oprigtighed, at det gik fint. Muhammed vistemig billeder af sine unger, som jeg selvfoelgelig syntes, var noget saa soede. Her efter spurgte han lidt til mine soeskende, hvor gammel jeg er, hvad jeg skal lave, naar jeg kommer hjem ovs. Men saa:
Muhammed: "D'you have a boyfriend back home?"
Hmm??? Hvorfor vil manden vide det?
Jannie: "Nooo."
Muhammed: "What is your father doing?"
Ej, hvad??? Men har gik det jo faktisk op for mig, at Muhammed, da helt sikkert har en faetter, en yngre bror, en go ven eller en anden bekendt, der helt sikkert leder efter en europaisk pige, at giftte sig med...
Kampen om lejligheden - 13. maj
Ja, vi kæmper stadig med kakerlakker i vores hjem. Men jeg må indrømme at jeg efterhånden har vænnet mig til, at der står en tre-fire krus med vores venner under rundt omkring i lejligheden.
Hvad jeg derimod IKKE har vænnet mig til, er sidst ankomne bofælle. En lille lyserød fætter med store sorte øjne. Heldigvis er den meget lille endnu.
Og på sin vis er vores lille firben heller ikke klam som kakerlakkerne. Men jeg gruer for, hvad det næste bliver...
Vejret - 12. maj
I skal vide det. I søndags var der 35 grader kl 18.30 hjemme hos Ane – i skyggen!!!
