Jannie i Israel - Arbejde

Gulvvask á la Israel - 31. juli

Man putter en lille smule sæbe i en spand. Fylder den så op med vand. Her efter tømmes hele spandes indhold lidt sløset ud over hele gulvet. På en god dag bruges 1½ spand.

Nu er trikket så at få alt vandet samlet sammen igen. Det gøres med en gulvskraber, som er så gammel, at den i virkeligheden ikke er til meget gavn. Når det værste vand er væk. Køres gulvet over med en gulvklud. Det sidste har, efter min vurdering, den samme effekt, som en go' dansk gulvvask. - Men her står møblerne jo selvfølgelig ikke og suger vand til sig, så maling, lak osv. ryger af!

Sareet - 1. juni

Sareet er den beboer paa Sigalit, som efterhaanden er blevet min all time favourite. Siden december til for 2-3 uger siden har hun stort set vaeret syg i et vaek. Det har betydet utallige hospitalsbesoeg - for det meste om natten. jeg har derfor ikke kendt den "rigtige" Sareet. hun siges at vaer altid smilende og greinende, jokende og glad. Til gengaeld har jeg moedt den Sareet, der slaar og bider, kalder mig luder og ting der er vaerre. Hende, der kan skrige, fra man kommer, til man gaar og som naegter at spise eller drikke.

Paa trods af denne hysteriske periode har hun vundet en saerlig plads i mit hjerte.

For tre uger siden vandte Sareets hidtil skraemmende vaesen til det mest fantastiske. Naar jeg bader hende om morgenen, griber hun ud efter min haand - ikke laengere for at bide, men for at kysse den. Hun smiler og joker, som kun hun kan. Hun griner, og vi synger "Yonatan" sammen. Hun siger undskyld, naar hun goer noget slemt.

Og bedst af alt kalder hun mig "Noni". Naar jeg langsomt siger "Jaaanniiie", gentager hun "Nooonii", som om alt intet var galt i det.

Hun er helt sikkert en af grundene til at blive to maaneder ekstra paa Sigalit.

Nattevagt - 12. maj

Jeg sidder på Sigalit. Kl. er 6 og der er 1 time til, jeg skal i gang med de sidste 2 timer af min vagt. En nattevagt varer fra kl. 21.00 til kl. 9.00 eller 10.00 næste morgen. I den tid må jeg sove tre timer og ellers gælder det bare om at holde øjnene åbne. Det er som regel ret hårdt, men i dag går det faktisk godt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke glæder mig utrolig meget til at komme hjem i seng. Kan lige nå et par timer på øjet, inden jeg skal være i kirken kl. 14.

På en helt normal nattevagt, møder jeg ind. Lægger Bosmat i seng kl. 22.30 og gør så rent i en halv time. Her efter lægger jeg mig som regel til at sove. Jeg vågner, når det er Rabeeh eller Tareks tur til at sove, og så kæmper jeg hovedkulds for at holde mig vågen. Kl. seks går det løs igen. Alle fire piger skal gøres klar til at komme på Elwym, et dagscenter for handicappede. Jeg har fri kl. 10, når jeg har afleveret hele flokken.

I dag er det dog lidt anderledes. Da shabbat’en startede i går, slap jeg for rengøring, Boss er hos sin mor, og der er ingen der skal i skole i morgen. Dette giver mig i alt ca. 2½ times reelt arbejde på en 12 timers vagt.

Det er blevet lyst udenfor. Jeg er ved at dø af sult!